Køkkenmedhjælper/opvasker

Trives du med at holde orden og hjælpe dine kolleger? Så er du måske vores nye køkkenmedhjælper/opvasker.

Vi søger en ny kollega til at hjælpe vores dygtige kokke i vores køkken i København. 

Du får primært ansvar for opvasken, og derudover vil der også være mindre opgaver som afrydning efter frokosten og lettere rengøring af køkkenområdet. 

I et køkken opstår der altid andre opgaver, så du må gerne være indstillet på at gå til hånde og hjælpe dine kolleger, hvor der er brug for det. Men den vigtigste opgaver er, at der er styr på opvasken. 

Er det dig?

Du skal trives med en travl hverdag, have det godt med rutineopgaver samt tage ansvar for dit arbejdsområde og sætte en ære i, at opgaverne bliver udført ordentligt. Du har erfaring i at stå i et køkken og klare opvasken, og du er yderst stabil og holder humøret højt – også når der er travlt.

Arbejdstiden er 25 timer om ugen, og mødetiden er mandag kl. 7 – 14, tirsdag til torsdag kl. 9.30 – 14 og fredag kl. 9 – 13.30. 

Vi tilbyder

En serviceorienteret stilling i en dynamisk og markedsledende organisation med attraktive ansættelsesvilkår i form af gode medarbejderforhold og personalegoder.

Akademikernes A-kasse er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv passer sammen. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder og politiske tilhørsforhold til at søge.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores køkkenchef Kasper Jørgensen, på 26 81 48 66, i uge 32 mellem kl. 10.00 og kl. 14.00. 

I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om at sende et såkaldt ’motiveret CV’, hvor du i starten af dit CV kort beskriver, hvorfor du søger stillingen. 

Vi ser frem til at modtage ansøgning og CV fra dig senest den 9. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse er med mere end 280 medarbejdere og over 300.000 medlemmer landets største a-kasse. Vi hjælper medlemmerne stærkt videre i alle arbejdslivets overgange. Hos os bliver du en del af en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at dit arbejdsliv og familieliv skal passe sammen. Vi har en uformel kultur og et miljø, hvor der er plads til at begå og lære af sine fejl, så vi hele tiden udvikler os til gavn for vores medlemmer.


Frist:
Kontaktperson:
Kasper Jørgensen Køkkenchef +4533266982 +4526814866 kjo@aka.dk
Jobområde: Øvrige
Stillingstype: Køkkenmedhjælper/opvasker
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V
Tlf. 33 95 03 95