Juniorkonsulent til Akademikernes Startup i København
Brænder du for at gøre en forskel for iværksættere? Vil du prøve kræfter med et studiejob, som byder på ansvar og mulighed for hjælpe andre med at lykkes? Og er du ansvarlig og elsker at indgå i nye relationer?
Så er det måske dig, der skal være en del af teamet som vores nye Startup Juniorkonsulent.
Vi søger lige nu en ny kollega, som skal indgå i Akademikernes Startup-team i København.
Akademikernes Startups mission er at demokratisere iværksætteriet. Vi tror på, at alle kan blive iværksætter, og du vil blive en integreret del af rejsen for at opnå dette.
Din hverdag.
Du vil være en del af et mindre team på 7 engagerede kollegaer. Teamets vigtigste opgave er at håndtere driften af Akademikernes Startups tre forretningsben. Dette gælder både vores digitale tilbud, men især også vores fysiske iværksætter-program, Startup Inkubator og vores online-iværksætterprogram Startup Inkubator Online, som du vil være tæt tilknyttet.
Du kan læse mere om os og vores iværksættertilbud her: https://aka.dk/startup
Din dagligdag vil bestå i at yde en kvalitetsbevidst, effektiv og nærværende service til vores medlemmer, som er den del af vores iværksætter-program, Startup Inkubator og Startup Inkubator Online, i tæt samarbejde med resten af teamet.
Primære arbejdsopgaver:
- Varetage controlling og administration af iværksætterprogrammerne Startup Inkubator og Startup Inkubator Online
- Community-opbygning og øvrige praktiske opgaver
- Understøtte hvervningen af deltagere til programmer
- Varetage diverse administrative opgaver.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du er en dygtig, ambitiøs og nysgerrig studerende, der har mod på at lære nyt og tage ansvar. Du er vant til at indgå i nye relationer og god til at skabe community, og du har en interesse for iværksætteri. Du er god til skriftlig kommunikation og kan formidle kort, klart og præcist. Derudover er du struktureret i din opgaveløsning, fleksibel, engageret og lægger vægt på at hjælpe til, hvor der er behov. Du er under uddannelse og har læst nogle år på en videregående uddannelse og har nogle år tilbage.
Vi tilbyder
Timelønnen er 175 kr., og arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer ugentligt.
Vi tager hensyn til dit studie og dine eksamener, og derfor kan den ugentlige arbejdstid variere hen over året.
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores Product Manager for Akademikernes Startup, Mikkel Stausholm Nielsen, på msn@aka.dk eller 42 41 19 85.
I stedet for en traditionel ansøgning vil vi gerne bede dig om at sende et motiveret CV, hvor du i starten af dit CV kort beskriver, hvorfor du søger stillingen og fremhæver relevante erfaringer i forhold til denne stilling. Du må også meget gerne fortælle om én overraskende ting, som netop du kan byde ind med fagligt eller kollegialt
Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV så hurtigt som muligt og senest den 20. august 2025.
Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse er med mere end 280 medarbejdere og over 300.000 medlemmer landets største a-kasse. Vi hjælper medlemmerne stærkt videre i alle arbejdslivets overgange. Hos os bliver du en del af en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at dit arbejdsliv og familieliv skal passe sammen. Vi har en uformel kultur og et miljø, hvor der er plads til at begå og lære af sine fejl, så vi hele tiden udvikler os til gavn for vores medlemmer.